Vi sender først ordrer afsted igen 2. april.

God påske fra Økoladen

Økoladen & Elmelund Chocolatier Organic

Vi sender først ordrer afsted igen d. 2. april. Dog har begge vores butikker åbent i påsken. God påske fra Økoladen.

✔️ Økologi – Kun de bedste råvarer

✔️ Dansk Produktion – 100% danskproduceret chokolade

✔️ Hurtig levering – Fri fragt til pakkeshop ved køb over 284kr.

Påske - Find alt den chokolade du har brug for til påsken

Rabarbertærter

Lækker rabarbertærte opskrift. Rabarbertærter med mørdej og hvid chokolade frangipane. 4 stk. Prøv vores opskrift på rabarbertærte, vi er sikker på, at du bliver familiens helt.

Forberedelsestid: 40 minutter

Tilberedelsestid: 60 minutter

Mørdej:

– 140g hvedemel

– 40g flormelis

– 1 nip salt

– 70g smør, koldt

– 1 æggeblomme

 

Hvid Chokolade Frangipane:

– 80g smør, blødt

– 80g sukker

– 80g mandelmel

– Fintrevet skal 1 øko citron

– 1 æg

– 100g Peru 38% hvid chokolade fra Home Cooking Serien.

 

Sukkerlage og rabarberfyld:

– 20g vand

– 20g sukker

– 200g rabarber, skyllet og skåret i stykker á ca. 1 cm

Mørdej:

  • Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine. Skær smør i små tern, og kom det i røremaskinen. Rør indtil det ligner brødkrummer.
  • Saml hurtigt dejen med æggeblommen i røremaskinen til en kugle (man kan også lave mørdejen med hænderne i en skål). Dæk dejen til, og lad den hvile i køleskabet i 30 min.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Læg et stykke bagepapir på et skærebræt, der er plads til i køleskabet. (Man kan også bage direkte på en perforeret bageplade – det gør jeg selv, men det er langt fra alle, som har sådan en plade)
  • Placér 4 runde, perforerede tærteringe på 6,5 cm på bagepapiret og beklæd både bundene (bagepapiret) og kanterne (ringene) med mørdejen. Stil den herefter på køl, mens frangipanefyldet laves.

Hvid Chokolade Frangipane:

Pisk smør og sukker godt sammen i en skål, vend mandelmel og citronskal i, tilsæt ægget samt den hvide chokolade og rør sammen til en ensartet creme.

Samling, sukkerlage og rabarberfyld:

  • Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
  • Flyt forsigtigt bagepapiret med tærteringene og mørdejen fra skærebrættet og over på bagepladen. Fordel frangipanecremen på mørdejsbundene.
  • Bring vand og sukker i kog i en lille gryde, og lad det småkoge et øjeblik, til sukkeret er opløst.
  • Fordel rabarberstykker på frangipanecremen. Pensl rabarberstykkerne med sukkerlagen.
  • Bag tærterne i ca. 25-30 min. Køl af og nyd dem helt nybagte med letpisket flødeskum til.

Servering

Obs: Man kan også sagtens bruge almindelig små tærteforme, hvis man ikke har tærteringe. Desuden kan opskriften snildt laves som en stor tærte i en 20,5 cm tærtering eller tilsvarende tærteform. Der skal blot bruges 300 g rabarber i stedet, og bagetiden øges med 5-10 minutter.

1