Panna Cotta

Cremet chokolade panna cotta til 6 personer. Vores panna cotta opskrift giver dig en fantastisk og nærmest uimodståelig lækker panna cotta opskrift, som vi er sikker på du vil elske!

 

Forberedelsestid: 30 minutter

Tilberedelsestid: 4 timer

 

Chokolade Panna Cotta:

- 100g 80% Ecuador Mørk Chokolade fra Home Cooking Serien.

- 2 blade husblas

- 4 dl piskefløde

- 50g brun farin

 

Crumble:

- 30g havregryn

- 30g hasselnødder, utrafinthakkede

- 100g hvedemel

- 1 nip salt

- 30g sukker

- 20g brun farin

- 75g smør

Chokolade Panna Cotta:

  • Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
  • Udblød husblas i en skål med koldt vand i fem minutter.
  • Kom fløden i en gryde og tilsæt brun farin. Varm op til kogepunktet.
  • Vrid husblas fri for vand og rør den straks ud i den varme fløde.
  • Hæld den varme fløde over chokoladen, og lad det stå i 2 minutter. Rør da rundt med et piskeris, til chokoladen er helt smeltet.
  • Hæld chokoladefløden i 6 forme og køl dem af, inden de stilles på køl i minimum 4 timer, før de er klar til servering. 

 

Crumble:

  • Kom alle ingredienser i en røremaskine og rør det sammen til en ensartet smuldret dej.
  • Stil på køl i 15 minutter.
  • Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
  • Smuldr dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i ca. 10 minutter til fint gylden. Køl helt af. Opbevar i en lufttæt beholder for at bevare sprødheden.

 

Tip:

Panna Cottaerne kan også laves i serveringsskåle og pyntes med crumble og eventuelt granatæblekerner.

 

 

 

Fri Fragt til Pakkeshop

Ved køb over 200kr

Hurtig Levering

1-2 Dages levering

Dansk Håndværk

Dansk Håndværk

Økologi

Kun de bedste råvarer