Chokolademoussekage

Denne chokolademoussekage til 10 personer er den perfekte dessertkage og vil med garanti begejstre. Konfektagtig bund med Peru 38% hvid chokolade, ristede hasselnødder og en snert af kanel. Toppet med den fineste silkebløde mælkechokolademousse, som domineres af de intense smagsnoter fra Peru 41%. Almindelig ristede afskallede hasselnødder kan også bruges. Og så er kagen glutenfri!

 

Forberedelsestid: 1 time

Tilberedelsestid: 25 minutter i ovnen + fryse og/eller køletid

Samlet tid: 12 timer
 

Hasselnødbund:

- 100g ristede Piemonte hasselnødder

- 100g smør

- 100g Peru 38% hvid chokolade fra Home Cooking Serien. Køb her

- 2 æg

- 80g sukker

- 1/2 tsk. stødt kanel

- 1 nip salt

- 2,5 dl piskefløde

 

Mælkechokolademousse:

- 125g Peru 41% mælkechokolade fra Home Cooking Serien. Køb her

- 1/2 blad husblas

- 1 nip salt

- 2,5 dl piskefløde

 

Pynt:

- Rød skovsyre

- Ristede Piemonte hasselnødder

- Lidt ekstra Peru 41% mælkechokoladeknapper

Hasselnøddebund:

  • Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
  • Blend hasselnødderne helt fint i en minihakker eller blender.
  • Smelt smør i en gryde.
  • Tag gryden af varmen, og tilsæt den hvide chokolade. Rør godt rundt så chokoladen smelter sammen med smørret.
  • Køl chokoladeblandingen af.
  • Pisk æg, sukker, kanel og salt til en let og luftig konsistens i en skål.
  • Tilsæt blandingen af hvid chokolade og smør til den luftige æggeblanding lidt ad gangen under omrøring.
  • Vend de blendede hasselnødder i. 
  • Hæld dejen i en rund springform (20 cm i diameter), beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter.
  • Køl kagen helt af.
  • Kom dernæst hellere end gerne kageplast rundt i kanten af springformen.

 

Mælkechokolademousse:

  • Finthak mælkechokoladen og kom den i en skål.
  • Udblød husblas i en skål med koldt vand i fem minutter.
  • Varm 1 dl piskefløde op til kogepunktet i en gryde.
  • Vrid husblas fri for vand og rør den straks ud i den varme fløde og hæld derefter fløden over den finthakkede mælkechokolade.
  • Efter 1 minut rør da godt rundt, til chokoladen er helt smeltet.
  • Tilsæt et nip salt.
  • Køl ned til håndvarm.
  • Pisk de sidste 1,5 dl fløde til en let skum, og vend det forsigtigt i mælkechokolademoussen.
  • Fordel moussen oven på hasselnøddebunden. Hvis du bruger kageplast, skal kagen en tur i fryseren natten over for det fineste resultat. Ellers kan kagen blot stilles i køleskabet til næste dag.

 

Inden servering:

  • Tag kagen ud af springformen, fjern kageplast og placer kagen på et serveringsfad.
  • Stil kagen i køleskabet, og lad kagen tø langsomt op i 3-4 timer.
  • Lige inden servering pynt kagen med rød skovsyre, ristede hasselnødder og lidt Peru 41% chokoladeknapper. Nyd kagen direkte fra køl.

 

 

 

Fri Fragt til Pakkeshop

Ved køb over 200kr

Hurtig Levering

1-2 Dages levering

Dansk Håndværk

Dansk Håndværk

Økologi

Kun de bedste råvarer