Chokolade Pecan Tærte

Pecantærte opskrift. Elsker du pecantærter? Så prøv kræfter med denne lækre opskrift der giver 4 Små og 8 Mini pecantærter. Perfekt til deling med dem du holder af.

 

Forberedelsestid: 40 minutter

Tilberedelsestid: 5 timer

 

Mørdej:

- 280g mel

- 80g flormelis

- 1 knivspids salt

- 140g smør, koldt

- 2 æggeblommer

 

Fyld:

- 100g brun farin

- 150g mørkt muscovadosukker

- 50g smør

- 100g 66% São Tomé Mørk Chokolade fra Home Cooking Serien.

- 3 æg

- 200g pecannødder

- 1 knivspids salt​​​​​

Mørdej:

  • Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine.
  • Skær smør i små tern, og kom det i røremaskinen. Rør indtil det ligner brødkrummer.
  • Saml hurtigt dejen med æggeblommerne i røremaskinen til en kugle.
  • Dæk dejen til, og lad den hvile i køleskabet i 30 min.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Placér 4 runde, perforerede tærteringe på 6,5 cm og 8 runde, performerede tærteringe på ca. 5 cm på en perforeret bageplade og klæde både bundende og kanterne med mørdejen.
  • Stil herefter bagepladen på køl, mens fyldet laves. 

 

Fyld:

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Smelt brun farin, muscovadosukker og smør sammen.
  • Tag gryden af varmen og rør den mørke chokolade i, så den smelter. Afkøl det lidt, inden æggene tilsættes.
  • Tilsæt finthakkede pecannødder og salt.
  • Fordel fyldet i tærtebundene. Pynt eventuelt af med nogle hele pecannødder.
  • Bag tærterne i ca. 20 min. 

 

Server tærterne lune eller afkølede med letpisket flødeskum eller en kugle vaniljeis til.​

 

 

Fri Fragt til Pakkeshop

Ved køb over 200kr

Hurtig Levering

1-2 Dages levering

Dansk Håndværk

Dansk Håndværk

Økologi

Kun de bedste råvarer